Hvem er Moonlighters ?

 

 

Moonlighters er den lokale klub for folk der ejer, kører i, eller bare interesserer sig for biler, der er amerikansk producerede.
Klubben blev startet i 1988 på en tidligere tankstation i Maugstrup. Vi har nu klublokaler på Øsbygade 45, Øsby,
6100 Haderslev.
Vi er i øjeblikket omkring 25 medlemmer, både kvinder og mænd, hvoraf de fleste ejer en eller flere biler, der blev produceret dengang man lavede rigtige biler i USA.
Det er ingen betingelse at eje en amerikanerbil, men vi ser helst at vore medlemmer har en ægte interesse for det vi samles om, nemlig:

 

 

Tiden, Stilen & Bilerne.

 

Er der fordele ?

 

 

Det enkelte medlem har selvfølgelig en interesse i at arbejde med sin egen bil, hvad enten det er restaurering, renovering eller det bare at holde den i god stand, og godt kørende.

I den forbindelse er det en stor fordel, at være med i en klub, hvor de enkelte medlemmer spænder meget vidt fagmæssigt, og der altid er ”én der kender én” som man siger.

Dermed opnås muligheder for at hjælpe hinanden med erfaring og vejledning og eksempelvis at skaffe reservedele.

Derudover er der også mange andre fordele, som det kan være svært at beskrive kort.

 

 

Hvad laver vi ?

 

 

Alle klubbens medlemmer deltager aktivt i klubbens arbejde og aktiver, og det kan f.eks. være vores årlig træf der afholdes i maj , eller udstillinger, ”Cruising’s”, åbent hus og andre arrangementer, foruden vi afholder møder, fester og andre aktiviteter i klubbens lokaler.

Lidt bredere fortalt, er vi f.eks. i forskellige anledninger, jævnligt ude at vise vore biler frem. Vi besøger nogle af de halvtreds andre klubber der findes i hele landet, og to gange årligt er der ”Rigtig” motorsport, d.v.s. dragracing, i Danmark.

Der er også i Klubben en udbredt tilslutning til at holde de traditionelle arrangementer ved lige, så som fødselsdage, fastelavn, pinse og julefrokoster, kort sagt, alt hvad der begynder med fest.

 

Kan du ud fra denne beskrivelse tænke dig at besøge os, eller har du blot lyst til at vide mere, så kontakt venligst:

Formand: Jørn K. Pugh
Mobil: +45 40 26 07 66

Sekretær: Margit Nissen
Mobil: +45 40 34 96 46

Eller du kan prøve at kigge ud i vores klubhus.

Klub aften: Tirsdag (i lige uger) kl. 19.00

Hygge aften: Fredag (i lige uger) kl. 19.00 ( Mest om vinteren)

Adressen er:

Moonlighters U. S. Car Club

Øsbygade 45, Øsby,
6100 Haderslev

 

 

Konto nr: 7910 0000246812